Som svar til Sacha.
Hej Sacha
Hvor spændende! :o)
Du kan sagtens bruge glasmaling på fliser, og fliser kan også sagtens tåle at blive brændt i almindelig ovn. Blanke, hvide fliser er lertøj/stentøj, som er blevet brændt ved minimum 900 grader og sandsynligvis 1260 grader, så en almindelig køkkenovn er ikke noget problem for dem. :o)
Jeg har selv engang malet med porcelænsmaling (til almindelig ovn) på køkkenfliser uden at brænde dem (de hang allerede på væggen) og uden at lakere eller noget bagefter, og det fungerede helt fint. De fik en klud med mellemrum, men jeg testede ikke at skrubbe dem rene – det var der ikke behov for i den del af køkkenet.
Hvis du vil kunne skrubbe dem grundigt, så er en gang sealing coat/lak nok en god ide. ;o)
Og ellers vil jeg sige, at glasmaling godt kan tåle at blive vasket op – det skal bare ikke i opvaskeren. Så om de har brug for en gang lak kommer nok an på dit rengøringsniveau. ;o)
Men fedt projekt! Send endelig billeder af resultatet, hvis du har lyst: info@altomhobby.dk.
Mange hilsner
Rie